

Velkommen til HJEMME HOS
Buhl Jensens Bolighus
Hjemme Hos er en af landets største uafhængige møbelkæder.


Møbler og gulve i to etager
HJEMME HOS Buhl Jensens Bolighus finder du alt til dit hus af møbler og gulvbelægning. Vi har udstilling på to etager, du kan finde inspiration i, og vi har fagligt velfunderet personale, der gerne hjælper dig med at vælge det rette møbel, tæppe eller den rette indretning, der passer hjemme hos dig.
Møbelhuset i Toftlund siden 1896
HJEMME HOS Buhl Jensens Bolighus er en møbelbutik, der har eksisteret mere end 100 år, og været i den samme familie. Den nuværende ejer Jens Chr. Buhl Jensens farfar Jens Madsen Jensen åbnede Bolighuset helt tilbage i 1896. I 1936 overtog hans søn Anker Jensen, som passede godt på Bolighuset, så 3. generation – Jens Chr Buhl Jensen – kunne overtage forretningen i 1976. I dag er vi en del af HJEMME HOS, et kædesamarbejde mellem møbelbutikker, som bygger på den lokale fagmands viden og erfaringer.
HJEMME HOS Buhl Jensens Bolighus ligger lige midt i Toftlund by – nær Vojens, Gram og Agerskov. Kom og bliv inspireret i butikken – vi har parkering lige ved døren.
Gå på opdagelse i bolighusets store udvalg
Vi forhandler møbler fra flere forskellige møbelfabrikker – heraf flere danske – så du kan vælge mellem flere forskellige møbler og stilretninger, og finde præcis de møbler, der passer dine behov, din personlighed, og det liv, du lever hjemme hos dig.
Vi forhandler også alle typer tæpper, vinyl, badeværelsesvinyl, trægulve, laminatgulve og linoleum. Besøg os og se og prøv hele vores store udvalg af møbler ot tæpper
God møbelfaglig service
Vi lægger vægt på god, møbelfaglig service – fra kvalitet i udvalget til rådgivning og ordentlig levering og montering af møblerne. Vi har også egen gulvlægger, der både rådgiver og monterer vinylgulv, trægulv, væg-til-væg tæpper hjemme hos dig.
HJEMME HOS Buhl Jensens Bolighus
Tolbodgade 17
6520 Toftlund
Tlf. 74 83 11 03


DANSK HÅNDVÆRK
Vi forhandler møbler fra flere gode, danske møbelfabrikker: Dette symbol viser, at møblerne er både designet og fremstillet i Danmark.

“Vi sidder
altid ved det
spisebord...
– Når børnene laver lektier, når vi spiller et spil – og selvfølgelig også når vi spiser. Det er her, vi er en familie.”
